Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vision, mission & værdigrundlag

Vision
Børn med autisme skal have mulighed for at lære og udvikle sig samt være en del af vores samfund på deres præmisser som de unikke individer, de er.

Mission
Vi vil lave den bedste skole for elever med autisme:

  • Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og tilrettelægger den bedste udviklingsstrategi ud fra individuelt tilrettelagte læringsmål.
  • Vi skaber en skole, hvor der er medmenneskelig ligeværd og rum til samt accept af individualitet og forskellighed - både blandt elever og personale. 
  • Vi ønsker at udbrede vores specialviden indenfor autismeområdet til det omkringliggende samfund og være medvirkende til at skabe forståelse for/viden om autisme. 

Værdigrundlag
På Egebakken arbejder vi for at skabe gode og trygge rammer for den enkelte elev, så han eller hun får de bedste muligheder for at udvikle deres individuelle kompetencer. Det gør vi blandt andet ved at:

  • styrke elevens muligheder for at forvalte eget liv med henblik på at leve i harmoni med sig selv og handle.
  • skabe et miljø, hvor struktur, visualisering, forudsigelighed og ro giver grobund for indlæring, udvikling og selvstændighed hos den enkelte elev.
  • tilrettelægge individuelle undervisningsplaner, så undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, styrkesider, muligheder og ønsker.
  • skabe helhed i elevens tilværelse gennem et godt samarbejde mellem forældre og andet netværk.
  • prioritere efter- og videreuddannelse af personalet højt – indenfor skolens økonomiske rammer.
  • skabe et arbejdsmiljø, der giver grobund for samarbejde og arbejdsglæde, hvilket er en forudsætning for kvalitet og udvikling i specialundervisning.