Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forretningsorden

§ 1 Skolebestyrelsen sidder for en valgperiode på 4 år.

§ 2 Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter hvoraf 2 er suppleanter. 2 medarbejderrepræsentanter samt 1 medarbejdersuppleant. Medarbejderrepræsentanterne vælges på sidste pædagogiske råd i skoleåret og tiltræder ved første bestyrelsesmøde efter sommerferien.

§ 3 Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, deltager så vidt muligt en suppleant. Suppleanterne er altid velkommen til at deltage i møderne. Afbud til møderne skal afgives med en uges varsel til formanden.

§ 4 Flytter ens barn til en anden skole, kan man forsætte i skolebestyrelsen indtil næste valg, hvis man selv ønsker det, men man er ikke forpligtet dertil.

§ 5 Der sidder 1-2 forældrerepræsentanter i ansættelsesudvalget.

§ 6 Bestyrelsen vælger selv sin formand, næstformand og udvalgsrepræsentanter.

§ 7 Skolens leder og stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og er ansvarlig for at der udarbejdes et referat der udsendes senest en uge efter hvert møde. Det tilstræbes, at referatet godkendes ved mødets slutning.

§ 8 Referatet fra skolebestyrelsesmøderne offentliggøres på skolens hjemmeside senest en uge efter mødet.

§ 9 Referatet gås igennem for person-følsomme oplysninger og fortrolige økonomiske tal inden offentliggørelsen.

§ 10 Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre

§ 11 Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for skolebestyrelsen.

§ 12 5 forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen samt 2 medarbejder-repræsentanter har stemmeret.

§ 13 Der kan ikke tages beslutninger under punktet:"Eventuelt."

§ 14 Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.

§ 15 Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse, eller ved afgivelse af skriftligt mandat.

§ 16 Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.

§ 17 Ved stemmelighed bliver emnet sat på dagsorden som et punkt til næste bestyrelsesmøde. Skulle det forekomme, at en beslutning er påkrævet med det samme, er formandens stemme udslagsgivende.

§ 18 Formanden indkalder til møde med mindst 10 arbejdsdages varsel.

§ 19 Formanden fastsætter dagsorden for møderne og tilsender den skolens leder senest 5 arbejdsdage inden mødet.

§ 20 Skolebestyrelsen mødes ca. hver 6. uge. Møderne bliver afholdt på Gennem Bakkerne 5 i tidsrummet 19.00 - 21.00.

§ 21 Formanden leder møderne. I tilfælde af at formanden er fraværende, overtager næstformanden.

§ 22 Skolebestyrelsen skal tage forslag eller klager med på næstkommende bestyrelsesmøde.

§ 23 Skolebestyrelsen retter henvendelse til skolens leder med det samme, der bliver indgivet en klage.

§ 24 Skolebestyrelsen har tavshedspligt.

§ 25 Skolebestyrelsen fastsætter principper for og fører tilsyn med skolens virksomhed.

§ 26 Skolebestyrelsen kan drøfte alle spørgsmål om skolen.

§ 27 Skolebestyrelsen godkender skolens budget.

§ 28 Skolebestyrelsen fastsætter ordensreglerne for skolen.

FORRETNINGSORDENEN ER SKREVET PÅ GRUNDLAG AF FOLKESKOLELOVEN OG AALBORG KOMMUNES STYRELSESVEDTÆGTER.

Godkendt på skolebestyrelsesmøde den 4 . juni 2013


    Skolens leder                                        Formanden for skolebestyrelsen