Egebakken er et af Aalborg Kommunes undervisningstilbud til børn med autisme og lignende gennemgrivende udviklingsforstyrrelser - herunder børn med sekundære psykiske vanskeligheder.
På Egebakken gør vi meget ud af at skabe en god stemning - både for personale og elever. Her er plads til alle. På Egebakken er elever og personale en del af et fællesskab. Et fællesskab på tværs af afdelinger og aldersskel. Fællesskabet plejes gennem temadage, fællesarrangementer og hygge på tværs af funktionalitet og alder.
Børn med autisme har brug for alternative tilgange til læringsprocesser. Derfor er det essentielt at have et stort fagligt kendskab, ligesom det er vigtigt at arbejde med relationspædagogik for at kunne være med til at udvikle vores elever i en positiv retning.
Egebakken har tre afdelinger
- J-afdelingen
- E-afdelingen
- Agernhuset