Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kursister har udtalt

Annette Hjort (skoleleder) fra Vigersted Skole udtaler:

”Topprofessionelt, nyeste viden og formidabel formidling

Er ovennævnte det du søger til efter-videreuddannelse for dine medarbejdere, som har med børn i særlige udfordringer at gøre, så er rådgivningskonsulent, Camilla Winther svaret på din søgen.

Jeg har samarbejdet med Camilla Winther omkring flere rådgivnings- og uddannelsesforløb i forhold til mennesker med autisme. Både i VISO-forløb, efter-videreuddannelse, sparring og foredrag for forældre. Hver gang særligt tilrettelagt, og hver gang har det været en kæmpe fornøjelse og stor succes.

Alle medarbejdere, ledere og forældre er gået fra hver seance med brugbar ny viden, et nyt perspektiv, gode redskaber og mange aha-oplevelser.

Camilla Winther er en formidabel formidler og er altid fuldt opdateret på ny viden samtidig med, at hun står solidt på fundamentet af sine erfaringer gennem kontakt til og arbejdet med mange mennesker i udfordringer. Camilla Winther har også evnen til at udfordre forforståelser og sejlivet vanetænkning på en rigtig god måde. Som en medarbejder udtrykt efter sparring med teamet: ”Selvom Camilla ikke kender eleven, ramte hun spot on og viste os en ny vej til at forstå hensigten bag adfærden”

Camilla Winther har evnen til at tale både til hjernen og hjertet, når hun formidler sin viden om mennesker med udviklingsforstyrrelser, de udfordringer, glæder og muligheder, vi alle møder, når mennesker med autisme er en del af vores hverdag. Og ikke mindst om hvordan vi sammen kan støtte børns og unges udvikling på bedste vis.

Jeg er langt fra færdig med samarbejde med Camilla Winther."

 

Hanne (skoleleder) og Mia (viceskoleleder) fra Skolen i Skoven udtaler:

"Som ledere på en specialskole har det været både lærerigt, indholdsrigt og udviklende at have forskellige forløb med rådgivningskonsulent Camilla Winther.

Camilla har haft specifikke opgaver ift. bl.a. at yde løbende undervisning, observation og sparring med nystartet team, der har børn i store udfordringer. Personalet er blevet klædt på ift. den pædagogiske tilgang særligt målrettet børn med autisme og mental retardering. Både indhold, de fysiske rammer og de voksnes ansvar tager Camilla under lup på en tydelig og respektfuld måde. Vi har derefter prioriteret, at Camilla har haft supervision med alle vores team efter observationer for derefter at afholde p-aften og være oplægsholder på personaleweekend med bl.a. tilgangen low arousal som omdrejningspunkt.

Camilla forbereder sig grundigt og leverer hver gang. Udover at personalet oplever at blive både udfordret og klogere, har vi som ledelsesteam også løbende haft glæde af den sparring, Camilla har givet os. Hun tør gå til os – altid med kerneopgaven for øje.