Vi prioriterer et godt og åbent skole-hjem-samarbejde, da forældrenes, skolens og eventuelt bosteds kombinerede viden omkring eleven giver større indsigt i elevens kompetencer. Den kombinerede viden giver ligeledes grundlag for en optimal indsats omkring eleven.
Det tætte skole-hjem-samarbejde er med til at støtte elevens udvikling samt forebygge problemer. Det giver ligeledes mulighed for at medvirke positivt i forhold til at løse eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med elevens skolegang.
Forældre tilbydes to skole-hjem-samtaler årligt, hvor kontaktlærer samt kontaktpædagog deltager. Såfremt det vurderes nødvendigt, kan der afholdes yderligere samtaler. Derudover kan forældre følge med i deres barns individuelle læringsplan i MinUddannelse, der indeholder mål og status for elevens faglige og sociale udvikling.